søg
Sitemap
Udskriv
Historisk baggrund

                            
Opdageren og grundlæggeren Mary Baker Eddy

Da den amerikanske kvinde Mary Baker Eddy i 1866 blev helbredt gennem en ny forståelse af Bibelen og begyndte at helbrede og undervise andre i kristen helbredelse, forventede hun at kristne ville glæde sig over udviklingen, og at kirkerne ville tage den til sig.
 
Men der viste sig endnu en gang ikke at 'være plads i herberget'.
 
Derfor blev det i 1879 besluttet at grundlægge en kirke, hvis formål skulle være at mindes  Mesterens ord og gerninger og genindføre den oprindelige Kristendom og dens tabte helbredelseselement. I løbet af ganske få år var der oprettet mange menigheder i engelsktalende lande og efterhånden over hele verden.
 
Skønt opdagelsen af Kristen Videnskab (Christian Science) fandt sted i sidste trediedel
af det 19. årh., kan forbindelsen af de to ord endnu i dag virke udfordrende på os.
 
Men den sikre viden, hvormed Jesus helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket, var netop en udfordring til hans egen samtid, ikke mindst når han sagde, at efterfølgere skal
gøre de samme gerninger.
 
Påbudet blev ikke straks glemt; åndelig helbreden kendetegnede Kristenheden i dens
første tre århundreder. Herefter blev den fortrængt samtidig med kirkens vækst som politisk magt.
 
En indsigtsfuld 'blog' (på engelsk) findes på http://www.newstatesman.com/200702130001