søg
Sitemap
Udskriv

Uddrag fra tekstprædikenen (i kvartalshæftet) til 12. februar,

som kan høres i sin helhed ved kirkens gudstjeneste

 

   Mine vidner er I, så lyder det fra Herren, min tjener, hvem

jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er

den eneste…                                                 Esajas’ Bog 43:10

 

  Gud er uendelig, det eneste Liv, substans, Ånd, eller Sjæl,

den eneste intelligens i universet, mennesket indbefattet.     

                                                                              Videnskab og Helse s. 330

  Min sjæl skal juble i Herren, glædes ved hans frelse.                                                                          Salmernes Bog 35:9
 

  Kun når vi bliver af med den fejlagtige opfattelse af Sjæl,

kan vi opnå den evige udfoldelse af Liv som udødelighed bragt

for dagen.                                          Videnskab og Helse s. 335

 

  Jesus…drog bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte

dem alle…at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten

Esajas: ”Se, min tjener, i hvem min sjæl har velbehag. Da blev

en besat, der var både blind og stum, ført til ham; og han

helbredte ham, så den stumme kom til at tale og se.

                                                 Mattæus-Evangeliet 12:15, 17, 22   

  Mesteren, som vidste, at Sjæl og dens attributter altid udtrykkes

i mennesket, helbredte syge, gav blinde synet, døve hørelsen,

lamme deres fødders brug og bragte således det guddommelige

Sinds videnskabelige virken på menneskelige sind og legemer for

dagen og gav en bedre forståelse af Sjæl og frelse.    

                                                             Videnskab og Helse  s. 210

  Jeg længes efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.

Gid min sjæl må leve, at den kan prise dig! Farer jeg vild som det

tabte får, så opsøg din tjener.                  Salmernes Bog 119:174-176

                      

  Gennem den fejlagtige anskuelse, at sjælen skulle bo i sanserne,

og at sindet skulle bo i materien, forvilder forestillingen sig ind i

en følelse af midlertidigt tab eller fravær af sjæl, åndelig sandhed. 

I Videnskaben lærer vi, at det er den materielle sans, ikke Sjælen,

som synder, og man vil se, at det er syndsbegrebet, der fortabes,

og ikke en syndig sjæl.                                  Videnskab og Helse s. 311, 481

 

  Da kan du lydefri løfte dit åsyn og uden at frygte stå fast; dit liv

skal overstråle middagssolen, mørket vorde som lyse morgen.     

                                                                     Jobs Bog 11:15, 17

  Dydens og sandhedens strålende sol sameksisterer med

tilværelsen. Menneskets sande natur er dens evige middagshøjde,

som ingen synkende sol fordunkler.  Liv og godhed er udødelige.         

                                                                                   Videnskab og Helse s.246